FAQ2022-06-06T19:45:09+02:00

Find svar svar på de mest almindelige spurgte spørgsmål her

Antal stævnestarter pr. dag2019-09-13T09:58:06+02:00

Til E-R-D-C stævner må en ekvipage (samme hest og rytter) have max. to starter pr. dag. Til B-A stævner må en ekvipage have een start pr. dag.

En hest/pony må dog gerne have op til fire starter pr. dag, forudsat at alle starterne er i sværhedsgrad 0. Husk der er forskel på sværhedsgraderne for ponyer og heste.

Hesten må altså gerne gå f.eks. LD1, LD2 ,LC1, LC2 samme dag – dog skal det være med minimum to forskellige ryttere. Men hvis en rytter vil starte f.eks. LA1, så må hesten kun have to starter. Også selv om at den skifter rytter som starter klasser i sværhedsgrad 0.

OUT-reglerne2019-09-13T09:57:55+02:00

OUT-reglen, eller udklasningsreglen er skabt for at sikre, at ryttere ikke bliver hængende i klasser som de er overkvalificeret til.

Når du er udklasset i et program – f.eks. LD1, så betyder det at du ikke længere må starte LD1. Du skal videre og starte f.eks. LD2 eller LC1.

Du er udklasset i et program, når du har vundet 3 gange med over 65%, eller fået placeringer 5 gange med over 65%. Hvis du har fået 5 placeringer i f.eks. LC2 og LC3 med over 65% – så må du ikke ride klasser levere end LC2.

Til D og R-stævner er OUT-reglerne altid gældende. Man kan godt lempe/udlade OUT-reglen i mesterskaber, cups og lignende. Det skal i så fald stå i propositionerne og godkendes af distriktet eller rideforbundet.

Til C-stævner og over bruger man ikke OUT-reglen.
Til E-stævner er det op til stævnearrangørerne at beslutte om en klasse følger OUT-reglerne.

Resultaterne fra E- og R-stævner gælder ikke til D-stævner. Men resultater fra D-stævner og opad gælder altid til E- og R-stævner.

‼️Det er dit ansvar som rytter at holde styr på om du er udklasset. Du vil til enhver tid blive holdt 100% ansvarlig for at have brudt OUT-reglerne, uanset om det var med vilje eller ej.‼️

Bryder du OUT-reglerne, skal du ekskluderes i den pågældende klasse. Hvis du alligevel når at starte klassen, kan ridtet diskvalificeres med tilbagevirkende kraft af stævneledelsen eller klubben.

Der er ingen udløbsdato for diskvalificeringen. Du er altså ikke home-safe fordi din udklasning i første omgang ikke blev opdaget! Hvis du har vundet sløjfer, penge, pokaler eller ærespræmier, skal du aflevere dem igen.

Bliver stævneledelsen eller TD’eren gjort opmærksom på en rytter er udklasset, er de forpligtet til at reagere, og handle i overensstemmelse med DRF’s stævneregler. Der kan ikke gives dispensation til at bryde OUT-reglen, når først propositionerne er godkendte.

Det er muligt for de andre ryttere i klassen at anmelde den udklassede rytter til DRF for brud på OUT-reglerne imod et gebyr. Udviser rytteren grov usportslig opførsel eller modsætter sig at følge reglerne, har klubben mandat til at ekskludere rytteren.

Når der er OUT-regler med i et stævne, skal den højeste klasse altid være åben for 4-og 5 års heste i den tilladte sværhedgrad. (F.eks. en 4-års hest-pony LC3 / en 5-års hest LA6 / 5-års pony LA4B).

HUSK at holde styr på din egen OUT-status. Inde på DRF-Go! er der et resultatoversigt for ryttere og heste. Er du i tvivl om du er udklasset eller ej – kan du altid tjekke op på det her.

Hvis du mistænker andre for at bryde OUT-reglerne, bør du anmelde til stævneledelsen eller TD’eren, som herefter overtager ansvaret. Du skal aldrig holde dig tilbage hvis du har en mistanke. Det er i alles interesse at der bliver udøvet fair play på stævnepladserne og at stævnereglerne bliver fulgt.

Skal jeg bruge rytterlicens for at starte R-stævner og R-klasser?2022-12-21T08:40:13+01:00

Ja! Fra 2023, skal du bruge D-licens for at starte R-klasser. D-licens giver dig mulighed for at starte E-, R-, og D-stævner.

Hvem kan stemme på Generalforsamling ?2018-01-15T20:31:26+01:00

Alle medlemmer, der fylder 16 det pågældende år eller er ældre, samt har været medlem min. 1 mdr. har stemmeret til generalforsamling. Dvs. at du skal huske at forny dit medlemskab rettidigt for at have stemmeret.  Du kan læse mere her i klubbens vedtægter  under § 4-7, der omhandler medlemskab, generalforsamling og stemmeret.

Er der aldersgrænser for DM dressur ?2016-05-24T22:20:23+02:00

Der er ingen nedre aldersgrænse for at starte DM dressur, dvs. at børn også må starte DM klassen mod voksne. Dette kan være aktuelt, f.eks. for de ryttere der til hverdag starter højere klasser til ponystævner og gerne vil starte mesterskab.

Er der kvalifikationskrav for at starte mesterskaber ?2022-06-06T19:43:37+02:00

Kvalifikationskrav til Senior DM:

Fremover vil der være kvalifikationskrav til at starte DM senior dressur. Baggrunden herfor er et mål om at højne niveauet til DM, hvilket har været et ønske både fra bestyrelsen og en del medlemmer. Det giver vore ryttere incitament til at træne mere, starte flere stævner og være i endnu bedre form når de stiller til mesterskab. Det giver forhåbentlig også flere starter til HSDK stævner ude rundt i landet, da man jo her især vil kunne se konkurrenterne an, som man vil møde til DM, og vi opfordrer da også rytterne til at ride sine kvalifikations stævner til HSDK stævner.

Dressur: Man skal have haft 2 starter inden for de seneste 12 mdr. (siden sidste DM), hvor man som minimum har redet LA4A eller LA4B til 64 % eller højere klasser til 60 %. Den ene kvalifikation kan være fra DM året forinden. Der kan ikke opnås to kvalifikationer ved samme stævne. Det skal være en godkendt dommer under Dansk Ride forbund, og ved enten d, c, b, a eller r stævne. Det er gældende for DM 2022. Kopi af kritikker skal indsendes som vedhæftet fil til HSDK.bestyrelse@gmail.com enten i løbet af året eller ved tilmelding til DM. Hesten skal være registreret i HSDK’s sportsregister.

Spring: I spring skal der fremlægge mindst to gennemførte runder i 90 cm. Der sendes billeder af resultaterne fra Equipe til HSDK.bestyrelse@gmail.com enten i løbet af året eller ved tilmelding til DM. Hesten skal være registreret i HSDK’s sportsregister.

 

Hvornår går medlemskabet i HSDK fra?2016-04-05T21:55:01+02:00

Medlemskab i HSDK går fra d. 01 januar til d. 31 december og følger dermed kalenderåret. Den ordinære generalforsamling holdes typisk det første kvartal, og skal indkaldes med min. 3 ugers varsel.

Hvad er renavl, OX-blod eller fremmedblod?2019-09-13T11:17:26+02:00

Der bliver ofte nævnt renavl og fremmedblod når der bliver talt om haflingere.

Fremmedblod = blod som kommer fra arabere (OX-blod)

Når der er tale om en renavlet haflinger (o% fremmedblod) mener man en haflinger, som ikke er blevet forædlet. Forædling betyder, at man krydser en haflinger med en araber for at tilføre mere ædelhed, for i haflingerens tilfælde, at sætte turbo på udviklingen af mere sportsprægede og lettere typer.

International set, er en haflinger kun haflinger, hvis dens forædlings – eller fremmedblodsprocent ikke overstiger 1,56%. Højere end det, og den kaldes for ”Edelblut Haflinger”. Denne betragtes som en særskilt race.

I Danmark accepterer man kun 0% fremmedblodblod til kåringer, så hvis man køber en haflinger med en fremmedblodsprocent over 0%, vil man ikke kunne få den registreret eller kåret i de danske haflingeravlsforeninger.

Man kan dog sagtens bruge den i sporten, da alle haflingere med op til 1,56% fremmedblod kan deltage i danske og internationale mesterskaber.

 

Hvem må starte mesterskaber i HSDK?2019-09-13T11:18:24+02:00

For at kunne starte stævner under HSDK skal haflingeren være registreret i HSDK’s sportshaflinger register. Det er gratis at registrere, og du finder det her.

Der er to typer mesterskaber i HSDK.

Ved regionsmesterskaber (f.eks. sjællandsmesterskab, Fynsmesterskab osv.) står det arrangøreren frit for, om haflingeren skal have stamtavle eller ej. Det vil altid stå i propositionerne hvilket hesten må stille op i mesterskabsklasserne.

Til Danmarksmesterskab kan alle haflingere med stamtavle og maksimalt 1,56% OX-blod starte i mesterskabsklasserne. Hvis du er i tvivl om hvor meget OX-blod din haflinger har, er du velkommen til at skrive på info@haflingersport.dk, eller spørge på vores facebookside. 🙂

Er HSDK under Dansk Rideforbund?2016-02-02T19:04:03+01:00

HSDK er klub under Dansk Ridebund, som er medlem af Dansk Idræts Forbund.

Vores klubstatus giver vores medlemmer ret til at starte til alle stævner under DRF (efter kvalifikation), og det HSDK ret til at afholde stævner, benytte DRF’s programmer og officials samt DRF’s stævnesystem og DRF-Live!

HSDK blev medlem af DRF i 2014.

Hvad er R-stævner?2021-11-24T15:51:12+01:00

R-stævner står for racestævner – og det er sådanne HSDK typisk holder. Racestævnerne blev oprettet som særskilt stævnekategori hos Dansk Rideforbund på opfordring af HSDK i 2013. Siden har HSDK holdt utallige R-stævner landet over.
R-stævnerne kan udskrives som rene haflingerstævner, eller som stævner hvor f.eks. fjordheste og/eller frisere er inviteret. Det er op til det enkelte stævneudvalg at beslutte hvilke andre racer de vil invitere.

 

Go to Top