SPRINGPOKAL
HSDK har oprettet to nye pokaler til de ryttere, som klarer sig godt til stævner rundt omkring i landet. Formålet er at fremme kendskaben til haflinger som stævne- og ridehest, og belønne rytterne for gode resultater og for at højne standarden.
Rytterne skal selv indberette resultater. Resultat indberettes til hsdk.bestyrelse@gmail.com hurtigst muligt efter stævnet, indsæt et link til dit resultat fra DRF Live, så er det nemmere at finde det rigtige resultat. Er stævnet ikke på DRF Live, så husk at oplyse både dit eget og hestens navn sammen med dit resultat.
Springpokalen er sponsoreret af Sikker Milert Vestergaard og Pernille Krogsten
Betingelser:
- Der kan kun optjenes point, hvis man er aktiv medlem af Haflinger Sport Danmark (HSDK).
- Kun resultater der er opnået ved start for HSDK er pointgivende.
- Der gives point pr. ekvipage.
- Kun stævner afholdt under Dansk Rideforbund (DRF) er pointgivende.
- Der kan vindes point ved alle stævnekategorier, hvor det er muligt at starte for HSDK, HSDK’s egne stævner tæller dog ikke her.
- D-klasser ved C-stævner tæller som D-klasser, C-klasser ved B-stævner tæller som C-klasser osv.
- Der kan opnås point ved minimum start i LD
- Spring: en fejlfri B0 i spring giver 1 point uanset højde
- Man kan samle point fra den 1. januar tom. d. 31 december.
- Pokalen er en vandrepokal, og skal afleveres tilbage til HSDK før årets generalforsamling. Det er vinderens eget ansvar at levere pokalen tilbage i samme stand som ved modtagelse.
- Der er en pokal til vinderen af hver disciplin. Vindes denne af samme rytter 3 år i træk, vindes den til eje. Der er en anden pokal til spring, som er en vandrepokal.