Point Pokalen er i år vundet af Sofia T. Wilhelmsen med hoppen Diwa, der har samlet 340 point ved vores stævner. Sofia og Diwa har haft en rigtig flot stævnesæson i 2018 og det er første gang at pokalen vindes af en spring ekvipage.

HSDK’s pointpokal

HS har et pointsystem, som belønner både de flittigste og de dygtigste ryttere. Er man medlem af HS, og starter et HS-stævne eller andet pointgivende arrangement, får man automatisk point ind på kontoen – og opnår man placeringer tjener man ekstra point.

Efter et år bliver den rytter med flest point udnævnt til årets æresrytter og får HS’ rytterpokal (med dertil tilhørende :-))

POINTSYSTEMET:

Klassestart: 10 p.
1 plads: 25 p.
2. plads: 20 p.
3. plads: 15 p.
4-8 plads: 10 p.

F.eks. Starter man 2 klasser til et stævne, og får en første placering i den ene klasser, har man indtjent 45 p.

HVEM KAN FÅ POINT

Enhver som er medlem af Foreningen Haflinger Sport i det pågældende år og som starter for HSDK.

HVOR KAN MAN FÅ POINT

Man får automatisk tildelt point hver gang man starter et HS-stævne eller et HS pointgivende arrangement (f.eks. en jagt). Ved pointgivende stævner eller arrangementer vil symbolet til højre altid være at finde i propositionerne.

SKAL MAN SELV GØRE NOGET

Nej – vi sørger selv for at opdatere pointene når resultaterne fra stævnet/arrangementet kommer ind. Pointlisten bliver offentliggjort på hjemmesiden, og opdateres efter hvert HS-stævne.