✨ HAFLINGER DM2024 ・ Klasseoversigt ✨

fra fredag d. 7. til søndag 9. juni, Revsø rideklub

I år er vi begejstrede for at kunne tilbyde klasser til både Junior og Senior ryttere, Ungheste (5+6års) men OGSÅ en Sponsor-Cup i både dressur og spring, hvor ikke DM-deltagere samt fjordheste-ekvipager kan ride om fede præmier på et lavere niveau 🥳

FREDAG
Vi begynder stævnet fredag d. 7. juni kl 12 med showklasser i spring og dressurklasser fra LD-LA på både A og B bane. Derefter rides alle indledende runder i alle DM klasser, både spring og dressur.

Fredag aften afholder vi en åbnings ceremoni, med åbningstale og show.

LØRDAG
Lørdag har vi dedikeret til store-spring dag med mange spændende klasser på forskellige niveauer med gode spring-metoder, samt en fed Sponsor-Cup.
Lørdag er også dagen vi afholder finaler i alle DM spring klasser.
På dressurbanen finder vi lørdag dressur fra LD til LA på A og B bane, samt indledende runde af Sponsor-Cup dressur.
Afslutningsvis på dressurbanen planlægger vi EM programmer, Kür samt P-klasser for både Haflingere og Fjordheste.

Lørdag aften holder vi en hyggelig fællesaften med mad og underholdning for alle ryttere, hjælpere og interesserede!

SØNDAG
Søndag går finalerne i alle DM dressur klasserne, samt finale i Sponsor-Cup dressur.
Vi afslutter stævnet med medaljeceremoni og vi forventer at blive tidligere færdig om søndagen, så vi alle kan komme hjem i god tid 👏

Mere detaljerede propositioner er på vej, vi glæder os til et brag af en weekend i Haflingerens tegn 😍 ⚡️🧡

På billedet er beskrevet vores “highlight klasser”
// 24. marts 2024

Få et samlet overblik over hvad årets DM klasser går i samt kvalifikationskrav.

Dressur:

Senior DM: LA4-A & LA5-A
Kvalifikationskrav: 2x LA4-A til mindst 63%, eller højere programmer til mindst 60%
Junior DM: Fra LD2. Man skal starte det højeste program man har redet til 64% i 2023 og 2024.
Ingen kvalifikationskrav.
UDM Dressur
5 års (heste født i 2019) LC2A og gangartstest
6 års (heste født i 2018) LA1A og gangartstest
Ingen kvalifikationskrav

Spring:

Senior DM:  85 + 90 cm
Kvalifikationskrav: 2x gennemførte hovedrunder på 90 cm. Fejl er underordnet.
Junior DM: 70 + 75 cm, ingen kvalifikationskrav
UDM Spring
5 års (heste født i 2019) 65 + 70 cm
6 års (heste født i 2018) 75+80 cm
Ingen kvalifikationskrav

Generelt ved kvalifikationskrav:

Kvalifikationer kan kun rides hjem til R, D og C-stævner og skal rides til 2 forskellige stævner. Kvalifikationer er kun gældende hvis de er redet i 2023 og 2024.
OBS: Ved dette års DM fjerner vi tidligere regel om at hesten kun må rides af én rytter pr disciplin. Vi henviser til DRF’s disciplinreglement afsnit 19. Hestens ydeevne.

DM 2024!!

Kære alle! Vi har nu datoen for DM 2024 på plads!
DM i år bliver afholdt i uge 23, altså 7-9 juni.

Igen i år benytter vi os af faciliteterne på Revsø og Omegns Rideklub.

Vi har forsøgt at finde plads i kalenderen til at lægge DM efter d. 1. Juli, så de 4 års kunne komme med, men dette mener vi simpelthen ikke at kalenderen tillader i år. Kalenderen i år er en pakket en af slagsen for haflingerne.

Inden for den kommende uge lægger vi kvalifikationskravene op for seniorerne. Ligesom tidligere år er der ikke kvalifikationskrav for Ungheste og junior ryttere.

Ungheste DM vil i år være 5 og 6 års heste.

Der vil være mulighed for at de ryttere der skal ride EM kan øve deres programmer, både de indledende programmer og kür.

Vi glæder os til at se jer alle og vi håber at vi får et brag af en weekend!

opdt. 9/2-2024