Tak for et rigtigt godt DM-2020

Så er DM-2020 vel overstået, og vi fra HSDK’s bestyrelse takker alle som var med, hjalp til og deltog med deres gode og positive energi.

Vi ønsker alle DM-vinderne hjerteligt tillykke, og ligeledes alle dem som stod på podierne i de øvrige klasser. I var alle stjerner.

Vi håber I har haft en god oplevelse, og at I har lyst til at deltage igen næste år, hvor vi forhåbentligt ikke er så hæmmet af Corona.

Vi kan allerede nu afsløre at vores 10-års jubilæum DM-2021 bliver afholdt d. 25-27 juni på Revsø Rideklub.

Niveauet var højt igen i år, og konkurrencen tæt. Der var spænding om vinderne helt til det sidste, og mens nogle jublede var der andre som måtte se sig slå lige på stregen. Men sådan er game’et, og det er hvad gør DM til den sjove og spændende oplevelse det er.

Men kun de allerskarpeste på dagen vandt, og vinderne af DM 2020 er i år:

DM i dressur for seniorer:
Guld: Kristine Jespersen Dau på Sting Classwei af Åtte Bjerge
Sølv: Sandra Pedersen på Wi-Waldi Wican

DM i dressur for ryttere under 16 år:
Guld: Christian Jespersen Dau på Laban
Sølv: Maja Lassen på Siggi

DM i dressur for ryttere under 12 år:
Guld: Lærke Borregaard på Mira

DM i dressur for ungheste:
Guld: Sofia Therese Wilhelmsen på Eskedalens Arya
Sølv: Cecilie Christensen på Eskedalens Stelton
Bronze: Marianne Hejlsberg på Auerbach

DM spring for seniorer:
Guld: Sofia Therese Wilhelmsen på Diwa
Sølv: Iben Rebelsig Sørensen på Armeno

DM i spring for ryttere under 16 år:
Guld: Sara Hansen på Stuart-Engly
Sølv: Benedicte Jørgensen på Winterstar af Vogmandsgaarden

Vindererne af Par-cuppen:
Maria Cecilie Jacobsen og Maja Lassen

Vi vil rigtigt gerne takke vores gavmilde sponsorer for alle de flotte gaver, sløjfer og ærespræmier. HUSK NU at skrive en takkehilsen til dem på deres facebook side, og tagge dem i jeres opslag 🙂

1000 tak til weekend’ens hjælpere og til Revsø teamet, som tilsammen var afgørende for at det hele kunne klappe.

Vi ses igen til næste år i Uge 25.

De hjerteligste hilsener

HSDK’s bestyrelse