SPRINGPOKAL

HSDK Springpokalen har til formål at hylde haflinger springrytterne, og at sprede kendskaben til haflingerne som stævne- og ridehest. Pokalen belønner rytterne for aktivt at promovere racen.

Springpokalen er sponsoreret af Sikker Milert Vestergaard og Pernille Krogsten

Nyt point system anno 2025: Alle allerede indsendte resultater konverteres automatisk til det nye point system. Da alle gennemførte starter nu er pointgivende, er det muligt for alle HSDK ryttere at indsende point fra jan-feb-marts-april og maj, frem til d. 15. maj 2025. Herefter skal resultater indsendes senest 14 dage efter stævent.

Pointsystem:

Læs alle betingelser for pointsystemet nedenfor!

Point for klassetyper:

  • 5 point for R-klasser
    • (ikke hsdk egne stævner)
  • 7 point for D-klasser
  • 10 point for C-klasser
  • 15 point for B/A-klasser

Point for højde i cm:

For hver start i højden 70 cm: 70 point
For hver start i højde 75 cm: 75 point

Og så videre i samme system.

Bom på jord: 10 point

Krydsspring: 20 point

Der kan indsamles point i alle metoder beskrevet i DRF Springreglement for indeværende år, samt Hunter klasser.

Point for placeringer:

  • 1.plads: 25 point
  • 2.plads: 20 point
  • 3.plads: 15 point
  • 4.plads og øvrige – > 10 point

Udfyld 1 formular pr. stævnestart. Har du flere starter på en weekend, indsendes alle resultater separat.

Indsæt fulde navn
Indsæt fulde navn
Dit medlemsnummer står på dit medlemsbevis. Har du endnu ikke modtaget dette, skriv os en mail
Hvilken rideklub afholdte stævnet
Kopier klassens link hertil.
Klassetype *
fx. D-Stævne
Placering *
fx 1. plads

Betingelser:

§1 Generelle betingelser for pokalen

  1. Der kan kun optjenes point, hvis man er aktivt medlem af Haflinger Sport Danmark (HSDK).
  2. For at modtage pokalen skal man være medlem af HSDK på tidspunktet for uddelingen.
  3. Kun resultater opnået ved start for HSDK er pointgivende.
    • Point skal indsendes senest 14 dage efter starten.
    • Point er kun gyldige, hvis de er indsendt via pointformularen på hjemmesiden.
    • Indsendte resultater er kun gyldige med direkte link til Equipe resultatlisten.
  4. Kun stævner afholdt under Dansk Ride Forbund (DRF) er pointgivende.
    • Der kan opnås point ved alle stævnekategorier (R, D, C, B & A), hvor det er muligt at starte for HSDK.
    • HSDK’s egne stævner tæller dog ikke med, da disse starter automatisk går til pointpokalen.
  5. D-klasser ved C-stævner tæller som D-klasser, C-klasser ved B-stævner tæller som C-klasser osv.
  6. Der gives point pr. ekvipage.
  7. Vinderne af pokalen skal møde personligt op for at modtage den ved årets generalforsamling.
    • Hvis en vinder er forhindret, kan en stedfortræder modtage pokalen på vedkommendes vegne. Dette skal meddeles pr. mail senest 7 dage før generalforsamlingen.
    • Hvis hverken vinderen eller en stedfortræder møder op, går pokalen videre til den næste på listen.
  8. Pokalen er en vandrepokal og skal afleveres tilbage til HSDK før årets generalforsamling.
    • Det er vinderens eget ansvar at aflevere pokalen tilbage i samme stand som ved modtagelsen.
  9. Vindes pokalen af samme rytter 3 år i træk, overgår den til evigt eje.

 

§2 Specifikke betingelser for springpokalen

  1. Der gives point pr. ekvipage pr. gennemført hovedrunde. Diskvalifikation, udeblivelse, eliminering eller lignende er ikke pointgivende.
  2. Ved metoderne B7 og B4 skal hele runden være gennemført for at være pointgivende.
  3. Der kan opnås point ved minimum start i “Bom på jord” (10 cm).
  4. Ved B0- eller intervalklasser er det rytterens eget ansvar at dokumentere højden via resultatlisten. Hvis højden ikke er anført, kan der ikke gives point.
  5. Man kan samle point fra den 1. januar til og med den 31. december.