


1000 tak for en fantastisk DM weekend. Vi håber at alle havde et fantastisk stævne! Os i bestyrelsen er først nu ved at være helt ovenpå igen, men vi glæder os til at se mange af jer til feedback sessions i denne uge – springrytterne imorgen og dressurrytterne på torsdag. Vi håber at se både forældre, ryttere, hjælpere og publikum, men også jer som desværre ikke deltog, men som forhåbentlig kommer næste år.
Feedbackmødet er meget vigtigt for bestyrelsen, da vi ellers ikke har mulighed for at høre hvad i synes om DM. Jeres mening om stævnet er meget vigtig for os – både det vi kan forbedre, men også det i synes fungerede rigtig godt!
Vi gør det effektivt og kort – så vi håber I vil prioritere at møde op
Spring feedback online
- Tirsdag, 16. september · 19:00-20:00
- Tak for et godt møde!! Vi er blevet meget klogere på hvad i synes om DM spring, og har nu et meget stærkere grundlag at navigere ud fra, når vi skal planlægge spring til DM2026 🥳
Dressur feedback online
- Torsdag, 18. september · 19:00-20:00
- Oplysninger om deltagelse i Google Meet
- Link til videoopkald: https://meet.google.com/mxb-wjhf-muq
Emner som vi rigtig gerne vil have jeres vurdering af:
- Festaften – Spisning – Stande – Café – Publikums venlighed
- Lokation – Brotilskud – Sekretariat – Goodiebags – opstaldning – ridebaner – sponsorer/gaver – præmier – faciliteter
- Hjælperlister – equipe – DRF GO – information før, under, efter – facebook – instagram – hjemmesiden – nyhedsmails – præmieceremoni – dato
- SPRING: højder – afvikling – metoder – CUP – DM – opvarmningsklasser – Banebygger – OM spring – arena – opvarmning
- DRESSUR: Kür – FEI program – Konkurrence – opvarmning – konkurrencebanen
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen
HSDK Bestyrelsen
Opdateret 14. Juli 2025
Seneste rettelser: UDM udklasning for 6 års.
Velkommen til Haflinger DM
Årets største oplevelse for både ryttere og publikum
Haflinger DM er årets højdepunkt for alle, der elsker sporten og fællesskabet omkring vores fantastiske haflingerheste. Stævnet henvender sig til både øvede og mindre øvede ryttere – uanset om du vil ride om mesterskabstitlen, prøve kræfter med CUP’en eller udfordre dig selv i de almindelige klasser.
Stævnet består af tre dele:
DM-klasserne er for de ryttere, der har kvalificeret sig og vil ride om det officielle danmarksmesterskab i enten dressur eller spring.
CUP-klasserne er et tilbud til ryttere, som ikke starter DM, men som gerne vil ride en samlet turnering over to dage – med både indledende runder og finaler.
Almindelige klasser er for dig, der ønsker at udfordre dig selv på det niveau, der passer dig – lige fra lette programmer og baner til højere niveau.
DM-stævnet er åbent for alle ryttere i alle aldre. De almindelige åbne klasser og CUP er åbne for heste med mere end 1,56 % fremmedblod samt heste med grønt pas.
I HSDK vægter vi fællesskab, sportsånd og gode oplevelser højt – uanset niveau og ambitioner. Haflinger DM er for alle medlemmer, og vi glæder os til at byde ryttere, familier og publikum velkommen til en weekend fuld af spænding, udvikling og stærkt sammenhold.
Læs mere om klasser, tilmelding og praktisk information her på siden – og tøv ikke med at tage kontakt, hvis du har spørgsmål på mail: hsdk.bestyrelse@gmail.com
Årets sponsorer





Bliv stævnesponsor for kun 500 kr og vær med til at sænke udgifterne for for rytterne
HSDK sælger stævnesponsorater à 500 kr.
Er du interesseret i at sponsorere stævnet, kan du sende os en mail. Vi tilbyder promovering på sociale medier, bannerplads til stævnet, annoncering over højttalere, på Equipe og meget mere.

