Fremover vil der være kvalifikationskrav til at starte DM senior dressur. Baggrunden herfor er et mål om at højne niveauet til DM, hvilket har været et ønske både fra bestyrelsen og en del medlemmer. Det giver vore ryttere incitament til at træne mere, starte flere stævner og være i endnu bedre form når de stiller til mesterskab. Det giver forhåbentlig også flere starter til HSDK stævner ude rundt i landet, da man jo her især vil kunne se konkurrenterne an, som man vil møde til DM, og vi opfordrer da også rytterne til at ride sine kvalifikations stævner til HSDK stævner.
Man skal have haft 2 starter inden for de seneste 12 mdr. (siden sidste DM), hvor man som minimum har redet LA2A eller LA2B til 64 % eller højere klasser til 60 %. Den ene kvalifikation kan være fra DM året forinden. Der kan ikke opnås to kvalifikationer ved samme stævne. Kvalifikationen gælder ekvipagen og skal være startet for HSDK. Det skal være en godkendt dommer under Dansk Ride forbund, og ved enten d, c, b, a eller r stævne. Det er gældende for DM 2017 og 2018. Kopi af kritikker skal indsendes som vedhæftet fil til HSDK-infomail enten i løbet af året eller ved tilmelding til DM.