Kære medlem
Du inviteres hermed til HSDK’s ordinære generalforsamling 2027.
Dato: Søndag den 17. januar 2027 kl. 13.00–15.00 med fælles frokost fra kl. 11.30.
Sted: Nr. Åby Skole, Skolevænget 9, 5580 Nørre Aaby. Der vil være skiltning på stedet.
Program for dagen:
Kl. 11.30–13.00: Fælles frokost
Kl. 13.00–15.00: Generalforsamling
Frokosten er gratis for medlemmer og koster 40 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding til frokost sker på hsdk.bestyrelse@gmail.com. Betaling sker til klubbens MobilePay: 47378.
Der vil være mulighed for at købe sodavand på dagen. Du er velkommen til at medbringe vand – ellers er der vand fra hanen. Under generalforsamlingen er der gratis kaffe og te til alle.
Indkomne forslag:
Har du forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal de være formanden i hænde senest søndag den 3. januar 2027, jf. vedtægternes § 6, stk. 3.
Dagsorden, ændringsforslag og revideret regnskab sendes på mail senest lørdag den 9. januar 2027, jf. § 6, stk. 4.
Bestyrelsesmedlemmer på valg:
Der er to bestyrelsesposter på valg ved årets generalforsamling.
Zenia Jørgensen og Ulla Martens modtager ikke genvalg. Overvejer du at stille op, og har du spørgsmål til bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte den siddende bestyrelse.
For at være valgbar skal du være fyldt 18 år og have været medlem af HSDK i mindst én måned, jf. § 6, stk. 8. Du skal enten være til stede på generalforsamlingen eller have givet skriftligt tilsagn til at stille op, jf. § 6, stk. 7.
Medlemskab og stemmeret:
Husk at forny dit medlemskab for 2027 senest torsdag den 7. januar. For at have stemmeret skal du desuden have været medlem af HSDK siden senest den 17. december 2026, jf. § 6, stk. 9.
Du har selv stemmeret fra det år, du fylder 16 år. Indtil det fyldte 16. år varetages stemmeretten af en forælder eller værge.
Minimedlemskab giver ikke stemmeret, jf. § 4.2.
Brevstemmer:
Er du medlem og har stemmeret, men ikke kan deltage i generalforsamlingen, har du mulighed for at brevstemme ved hjælp af vedtægternes fuldmagtsskabelon.
Når vi kender de indkomne forslag og kandidater, sender vi skabelonen ud senest lørdag den 9. januar 2027. Vi modtager kun stemmer på denne skabelon, og du kan kun stemme oem de konkrete emner og personer, der fremgår af den.
Den udfyldte skabelon skal være underskrevet og sendt til formanden via mail senest lørdag den 16. januar 2027 kl. 13.00, dvs. 24 timer før generalforsamlingen. Formandens mailadresse findes på hjemmesiden.
Vedtægter:
https://haflingersport.dk/foreningen/vedtaegter/
Vi håber, du kommer, og glæder os til en spændende dag med godt selskab og haflingerhygge.
Venlig hilsen
HSDK’s bestyrelse


