FORMANDENS BERETNING HSDK 2015

Året startede jo ved sidste GF, hvor der også var flot fremmøde. Det er dejligt, at så mange af HSDKs medlemmer interesserer sig for foreningen og hvad der sker.

Sidste år fik vi valgt 3 nye ansigter ind – Ann-Sofie, Kedde og Pernille. Som det ses, er det kun Pernille, som har holdt ved – så hun må være lavet af noget ekstra sejt stof – og det betyder forhåbentligt, at du holder i mange år fremover J

Der er kommet godt gang i de 5 regioner, som vi har delt HSDK op i. For at gøre det nemt for alle, så har vi valgt at følge det offentliges regionsgrænser. Dette har givet anledning til lidt snakken frem og tilbage – for den oprindelige Syd-gruppe (som jo er starten på HSDK) gik ikke længere end til Kolding ca. Men de er altså blevet udvidet helt til Vejle, for vi kan jo ikke have en hvid plet på HS-kortet!

Jeg vil gerne foreslå, at fra næste år så er der en repræsentant fra hver region, som kort fortæller, hvordan året er gået hos dem. Jeg har prøvet at komme rundt til stævner i alle regioner– både for at give en hånd med – men helt sikkert også for at lære så mange som muligt af vores medlemmer at kende….. og nok med den lille bagtanke at finde nye kræfter til at løfte det til tider store arbejde det er, at få en forening som vores til at fungere.

Vi er jo gået over en en anden fase: vi er ikke længere ved at etablere vores klub – nej nu er vi her – nu skal den ”bare” drives. Det er derfor nogen andre focuspunkter, vi bliver nødt til at have end tidligere – og det er jo dejligt, at der altid er nye udfordringer. Dog kunne jeg godt ønske lidt mere engagement fra flere medlemmer – det er de samme skuldre, som forventes at stå for alt – og det kan ikke lade sig gøre. Så derfor en opfordring til alle jer ude i regionerne: giv et nap med – og få flere involveret i afholdelse af stævnerne: Så det bliver VORES klub- og ikke dem og deres !!

Ved sidste GF blev der vedtaget, at vi følger de internationale regler for haflingerne i sporten. Det lå mig meget på sinde, at få dette på plads én gang for alle. Det har kostet lidt blod, sved og tårer er nok lidt overdrevet – men flere diskutioner i hvert fald. En af grundene til at det helst skulle være på plads var, at vi jo havde EM sidste år – og for at komme så mange som muligt tvivls-spørgsmål i forkøbet, så er det altså lettere at have samme regler – og have de samme muligheder mht hestene, som vores konkurrenter fra de andre lande. Mange af vores dygtige stævneryttere forberedte sig gennem hele forsæsonen på deltagelse ved EM.

Årets største haflinger-Event i hele Nordeuropa, er vores Haflinger 2015, som blev afholdt på det smukke Vilhelmsborg . Vores partner ved dette er HADK – og de havde 40 års jubilæum J Vi havde det største antal starter hidtil – ca 260 plus alle aktiviteterne om søndagen. Så der var 2 dressurbaner i gang næsten hele tiden. Vi var igen udfordret med vejret – vores stævne formåede endda at komme på landsdækkende TV – en ekvipage blev fotograferet med et lynnedslag ca 50 meter bag sig! Det kunne være gået helt galt. Klasserne blev stoppet og rytterne sendt tilbage til staldene – men inden de nåede afsted, kom lynene. Heldigvis skete der kun materiel skade: højtalerkablet til den ene dressurbane var smeltet over.

Regnen udfordrede springbanen – så springfolket blev enige om at flytte det hele ned på en af sandbanerne….. men det blev så ombestemt, så alt materiellet måtte køres tilbage igen og stilles op en gang mere….. så var alle varmet op J Det var selvfølgelig en ekstra udfordring at ride på den våde græsbane, men alle havde jo på forhånd vidst, at der skulle rides på græs, så de fleste havde da heldigvis skoet hestene og sat mordax i. Stævnesmeden var parat til at hjælpe, hvis nogen havde brug for det. Og netop det kendetegner HSDK: når det virkelig gælder, så er der altid hjælpsomme folk – og det håber jeg vil være sådan altid.

Stævnet forløb ellers godt og der blev vist meget god ridning. Vi er virkelig ved at have mange dygtige heste og ryttere. Samtidig har vi en masse ekvipager på vej, som starter klasserne op til LA – og mit indtryk er, at alle hygger sig og er meget glade for at komme til stævner med andre haflinger-fans. Og vi skal altid huske, at vi har plads til alle. Personligt glæder jeg mig meget over det store felt i unghesteklassen – det lover jo godt for fremtiden. Jeg undrer mig stadig over, hvorfor vi ikke har flere børn til start ? Er det stævneformen – er det hestene – eller er der bare ingen børn, som rider haflingere ?

Igen i år bar hjælperstaben præg af, at der er for få, som byder ind med deres hjælp. Hvis vi skal blive ved med at afholde stævner, så er det altså nødvendigt, at ALLE ryttere giver en hånd med – det behøver ikke at være hele dage – et par timer vil gøre en stor forskel for en anden, som så kunne nå at trække vejret lidt roligere. Så den udfordring ligger og venter: hvordan får vi flere aktive hjælpere ?

De 5 regerende DM-mestre blev hædret på æresrunde i den store hal – i år med æresbånd også J   Der var et væld af sponsorgaver, så vi håber at alle de glade vindere også var tilfredse.

Efter denne fantastiske og travle weekend på Borgen, så blev der for 22 hestes vedkommende stillet skarpt på EM i Milano. Mange timers træning og planlægning og koordinering var ved at skulle i mål: De 22 danske heste blev kørt samlet i 2 lastvognstog sydpå. Vi havde fået de 6 svenske heste med også, som havde en lang tur ned til os inden omlæsningen – men de er jo cool, så alt gik vel. Turen derned blev lidt længere end planlagt, fordi de schweizsiske toldere var noget emsi – både ved ind og udrejsen af deres lille land – så hjemturen gik direkte nordpå i stedet. Vi var en kæmpe flok danskere i Vermezzo – nok ca 60 – og uden tvivl det bedste heppekor: we are red, we are white, we are danish dynamite… gjaldede igennem hallen, når en af vores ryttere var på banen J Heldigvis havde vi dynamite og hentede 3 medaljer samt vandt Nations Cup. Det var stort – og vi var alle meget stolte over at være danske. Det startede ellers ikke alt for godt – western arenaen var ganske umulig at ride i – så efter mange forhandlinger fik de lov at flytte over i den lille manege i stedet. Den første Springklasse var bygget større end den var udskrevet, så den var virkelig en udfordring for alle rytterne. Måske derfor vores team red så godt i finalen lørdag J I algemeine dressur var Mathilde første rytter i klassen – ved 6. øvelse blev hun fløjtet ud af dommeren – til stor forundring og forvirring for både rytter og resten af crew. Heldigvis var den ene dommer dansk, så det kunne blive udredt forståligt, vad der var galt: det var et forkert program!! Så var der ellers panik – Mathilde red ud af banen, men fik dog lovning på at måtte starte sidst i klassen. Næ red fejlfritste dansker var Sandra, som skulle starte 14 min efter…. Så der skulle virkelig handles hurtigt. Det var virkelig fedt at opleve, hvordan ALLE bare hjalp til med at finde det frem, som var glippet. Og kun fordi Sandra er cool og vant til at starte meget og lære mange programmer, kunne hun ride på banen sharp og vise et flot program. Det var virkelig klasse! De mæste danske ryttere fik også lært den nye program, så vi regnede med, at alt var ok….. indtil Mathilde kom på banen igen-:   så kom den italienske Stewart susende som trold af æske, at det måtte hun ikke – og bla bla bla. Desværre havde han ret i forhold til reglementet, men Mathilde fik lov at ride sit program – men uden officiel bedømmelse – dermed ikke mulighed for en samlet placering. Det var en rigtig møg-oplevelse, som vi virkelig alle følte med dig Mathilde. Det ville være sket for den første danske rytter på banen – da alle havde samme program, som FEI havde opdateret uden nogen havde opdaget det. Dyre og kedelige lærepenge.

Der var endnu en træls tur, inden det begyndte at gå rigtigt godt: Maja s Wilde Walther kunne slet ikke rumme at skulle gå dressur i den store hal, så de blev fløjtet ud pga ulydighed på 2 ben!   Efter nogen diplomatisk /skandinavisk ”Bitte”, så fik Maja lov at ride den fantastiske terrænbane igennem som sidste rytter – uden for konkurrence. Og det gik jo til UG.

På finaledagen strammede dressurdamerne sig ekstra an og red flotte flotte kürprogrammer – og fik placeringer.   Samlet vandt Marianne og Starka Sølv i den svære klasse. Det samme gjorde Sandra med Wiwaldi i den algemeine. Vores øvrige ryttere lå flot i den bedste halvdel af feltet – standarden er rykket emegt siden sidste EM – og vi danskere kan godt være stolte.

Sidste medalje til DK tog Charlotte på Tor i western – også hun havde en rigtig dum tur 1.dag – men kom stærkt igen og hentede samlet Bronze.

De fleste danskere boede på pladsen i Mobilehomes – resten på nærliggende hoteller. Næste gang vi skal afsted, for det skal vi da, så vil jeg gerne foreslå, at vi hhahaar en madmor eller 2 med – og at vi får arrangeret et fælles samlingssted: denne gang var vi flere steder – og vi manglede det fælles mødested. Når man skal holde styr på meget, så er der bare ikke tid til at lave mad også – og det var egentlig lidt trælst. Men det blev fuldt opvejet at den fine titel: Chef d´equipe… haha…. Jeg troede jeg skulle ned at holde ferie. Men når vi så klarer os så godt, så er det hele ræset værd. Håber at alle havde samme oplevelse af EM og at I er friske på en tur mere om 3 – nej 2 år.

De sidste måneder af 2015 har været rolige udadtil. Internt i bestyrelsen har vi haft lidt uro – Ann-Sofie valgte at trække sig efter DM, da hun ikke havde overskud/tid til best.arbejde længere. Hun bliver dog i HS-Sjælland, hvor de afviklede SM i november. Ann Nyemann indtrådte i stedet og overtog sekretær tjansen igen.

Bestyrelsen var enige om at gå stille med dørene vedr Kedde og vores uoverensstemmelser. Dette vagte han så ikke at gøre – og selvom vi har forsøgt at afholde ham fra offentlig debat, så er det jo ikke helt lykkedes. Den sidende bestyrelse kan ikke samarbejde fremover med ham, så derfor var den ekstraord.GF indkaldt.

Da disse utidige afgange har skubbet ved fordelingen i bestyrelsen – det var faktisk kun Pernille K, som ikke var på valg, så har bestyrelsen valgt at opstille for 2- og 1 årige valgperioder:

Lone, Michael og undertegnede opstiller til genvalg for en 2-årig periode

Ann opstiller for en 1 årig periode. Herudover skal der vælges en 2 –årig og en 1-årig, så er der igen balance i valgperioderne.

 

Jeg håber, at GF vil efterkomme dette ønske, da bestyrelsen har brug for stabilitet og ro til de relevante opgaver for HSDK.

 

Sussie Carlsen

Formand