Haflinger Sports ambassadørpris går til en person som har markeret sig ekstraordinært positivt med sin haflinger i sporten, og dermed styrket arbejdet med at udbrede kendskabet til og fremvise det allerbedste i haflingeren.

Kender du én som fortjener HS’ ambassadørpris, så skriv til os. Vi vi gerne høre historien, og se kandidatens resultater. HS* bestyrelse udvælger 2 eller 3 kandidater, som herefter kommer på valg hos HS’ medlemmer.

For at blive ambassadør skal man være medlem af HS – både i 2011 og 2012. For at stemme skal man have været medlem af HS i 2011.

Send din kandidatforslag til Hanne her…

Vi har været vidt omkring i vores diskussioner for eller imod blod og med eller uden stamtavle.

Vi har spurgt os selv, om man skal lade DM-klasserne være åbne overfor ALLE haflingere – med eller uden papirer. Men det kan give problemer. Uden papirer ved man nemlig ikke med sikkerhed om hesten rent faktisk er haflingere, eller blot en haflingerlignende palomino. Og en sådan kan ikke blive haflinger DM-vinder!

Vi har forsøgt os med fx. adskilte DM klasser for heste med og uden blod – men det rejser sportslige spørgsmål:

Lad os antage at vinderen i den ene klasse rider til 68%, tæt efterfulgt af de andre ryttere – og vinderen i den anden klasse rider til 63%. Er det sportsligt korrekt at lade dem begge være DM-vindere? Og hvornår er det ”finest” eller ”rigtigst” at være DM-vinder – når hesten er renavlet eller når den ikke er?

Vi har været omkring om DM-klasserne udelukkende var for heste uden blod – men her er argumentet, at hvis man kunne blive europæisk mester på en hest med 1,56% blod – hvorfor kunne man så ikke blive danske mester?

Diskussionerne har fløjet over bordet i HS’ bestyrelse og skabt en del uenighed internt. Til sidst er vi endt med en løsningsmodel som kunne samle et flertal – nemlig at en haflinger nu er defineret efter samme standarter som i det europæiske avlsforbund.

Vi ved, at nogle ikke vil kunne starte DM-klasserne, da deres heste ikke har papirer – men til gengæld har vi givet plads til de haflingere som har papirer – men ikke er 100% renavlet.

På den måde går DM- og EM også fint i tråd. Vi behøver ikke lave særregler hverken for det ene eller det andet.

Vi kan nøjes med én voksen dressur DM-vinder, en børne dressur DM-vinder og én DM-springvinder.

Du må gerne give din mening til kende – bloggen er åben

Vi gør alt i vores magt til at overbevise vores omverden, at haflingeren er et godt valg – og nu får vi hjælp fra Magasinet Hest.

Anne Mette Holm Halvorsen har skrevet en artikel om Janne Mod og Dinischa som rider distanceridt. Det er ikke lige noget man forbinder med haflingeren – men ikke desto mindre

Derudover er der omtale af Hanne Bosack og smukke Anna, og omtale af Foreningen Haflinger Sport

Disse artikler er uvurderlige for vores kamp om at få udbredt haflingerens popularitet, og vi sender en stor tak til Anne Mette, som valgte at lægge fokus på haflingeren, og som samtidig var så venlig at tænke på os.

Download artiklerne som pdf her…Magasinet_hest_artikel

Stardust 7 Margin – en dressurhaflinger på S-niveau.

February 10, 2010 – By Silke Rottermann

Tak til www.eurodressage.com for tilladelse til at udgive denne artikel på Haflingersport’s hjemmeside.

Tak til Kirsten Jung for lån af billederne, og for at ville medvirke. www.sporthaflinger.ch

Mange dressurryttere og dressurdommere undervurderer haflingeren. Det skete også for Stardust 7 Margin, den første renavlet Haflinger til at starte på S-niveau i dressur. Men denne hest skulle ikke kun overvinde foredomme – den måtte også overvinde andre alvorligere problemer, før den kunne blomstre som konkurrencehest med en 18 år lang karriere.

Stardust 7 Margin blev født i 1982. Han var af den gammeldags type haflinger, som ikke længere var ønsket i avlen. Man forsøgte at forædle racen ved at indføre araberblod og dermed gøre haflingeren bedre egnet som konkurrencehest. Stardust havde ikke så meget som en dråbe fremmedblod og hans aner gik tilbage til de tidligste hingstelinier.

Han skulle som udgangspunkt bruges på en ponyfarm. Det lyder utroligt, men han blev faktisk tilredet som et-årig, og begyndte herefter et opslidende liv som udlejningshest for turryttere.

Da han led af Kissing Spine (en smertefuld ryglidelse) begyndte han konsekvent at bukke sine ryttere af – og pudsigt nok reddede det måske hans liv fra alt for tidligt opslidning. Siden han nu ikke kunne bruges som udlejningshest, blev han sat på stald på ubestemt tid.

I 1985 vendte hans liv dog til det bedre, da 15-årige schweisiske Kirsten Jung, som kun havde redet et et par år, begyndte at arbejde med en welsh/araberblanding som stod opstaldet samme sted som Stardust.

Kirsten drømte om at købe den elskede welsh/araberblanding, men ejerne nægtede at sælge og tilbød hende istedet at købe Stardust. Hun tog imod tilbuddet, men kun med det formål at ride ham op og sælge ham, så hun kunne spare sammen til at købe welsh/araberblandingen.

Kirsten fandt dog dog hurtigt ud af hvorfor hingsten ikke havde kunnet sælges. Han bukkede, stejlede og bed! Han havde ingen fremdrift og reagerede overhovedet ikke på hjælperne. Han var tre år og havde absolut ingenting lært. 15-årige Kirsten havde ikke adgang til kvalificeret undervisning, så hingsten må have været en kollosal udfordring for hende – men deres fælles strabadser knyttede dem sammen for evigt; ”Efter et par måneder med ham, villle jeg ikke bytte ham for noget i verden” – husker hun tilbage.

Kirsten havde oprindelig ingen intensioner om at ride dressur – hun elskede military og springning, men grundet meget dårligt syn kunne hun aldrig gennemføre det ordentligt. ”Jeg var ikke istand til at vurdere afstande, så det blev hurtigt meget farligt”. Selv om hun gennemførte nogle spring konkurrencer med hende gyldnes hingst som løssprang op til 145cm, måtte Kirsten opgive springningen og kastede sig derefter over dressuren, som Stardust viste en smule talent for.

Herefter opstod problemet med at finde en underviser. I 80’erne var det nært umuligt at finde en god træner når man ”kun” havde en haflinger – og endda så vanskelig én af slagsens. Nogle ville simpelthen ikke arbejde med den ”type pony”, andre ville ikke træne sådan en ”doven og stædig ged” og nogle mente at fornuften skulle ”tæskes” ind i den. Kirsten nægtede at arbejde sammen med nogen af dem, og fortsatte på egen hånd.

I 1990 startede Stardust sine første L-dressurklasser og til alles overraskelse gav sin varmblods konkurrenter baghjul! Den 146 cm hests fantastiske trav imponerede både dommere og ryttere!

Herefter gik det slag i slag, og Kirsten forbedrede sin hest fra år til år.

I 1991 gennemførte Stardust alle L-klasserne og i 1992 startede den M-klasser – igen altid mod varmblodsheste. Det lyder som et mirakel at de kunne komme så langt uden professionel hjælp, og Kirsten indrømmer da også, at selv om hun var istand til at træne ham så vidt, lavede de rigtigt mange fejl. Først i 1997 lykkedes det nemlig Kirsten at finde en træner hun svingede godt med. Samarbejdet med Marc Thorsten Gerhardt ændrede meget for hende.

Da Kisten flyttede tilbage til Schweiz deltog hun også i klinikker med Michael Hennemann, tidligere landstræner for handicap dressurholdet.

På sin bemærkelsesværdige vej til succes, skulle denne lille intelligente hest overvinde adskillige helbredsmæssige udfordringer. Han udviklede en kronisk bronchitis pga. en tidlig influenza infektion. Det resultede i at han kæmpede imod biddet, så snart han ikke fik lov til at gå lidt foran lod. I 1993 da han begyndte på M-niveau overanstrengte han nogle sener – og da det ikke blev opdaget af dyrlægen, blev skaden værre og han måtte restituere et godt stykke tid.

Kirsten ændrede hendes træningsmetoder til de klassiske principper, og i 1994 opnåede Stardust sine første placering i M-klasser mod varmblodsheste. Stardusts fri trav var intet mindre end fantastisk. Når han bevægede sig var det med en ægte ”showman”-attitude. ”Mange haflingere har masser af udstråling og charme” siger Kirsten, og hendes specielle lille hingst var et fint eksempel herpå.

I 1997 nåede Stardust det højeste dressurniveau og startede sine første S-klasser. Han var ikke den fødte dressurhest, men hans vilje til at yde det maksimale for sin rytter gjorde at han alligevel klarede sig. Kirsten fortæller at den sværeste øvelse for ham var galop-pirouetter. ”Øvelserne i høj samling var hans achilleshæl – hvis Stardust ikke kunne lide belægningen på banen, kunne det være meget svært at samle ham tilstrækkeligt”.

Hans S-debut blev en succes for ham. Han vandt præmier på stribe, og placerede sig ikke mindre en 5 gange i top tre på M-niveau. Ikke overraskende blev Stardust den mest succesfulde Haflinger i Tyskland i 1997.

Indtil 2001 startede Kirsten og hendes lille hingst op til Intermediare I niveau og fik adskillige placering. Nu var de velkendte ansigter til landsstævner og konkurrencer, og rivalerne accepterede efterhånden den ”eksotiske” lille hest – som på trods af sin ringe højde havde hestekvaliteter. Men accepten kom ikke af sig selv – de måtte kæmpe hårdt for den.

Konkurrenterne og dommerne reagerede meget forskelligt når der kom en haflinger ind på banen. Nogle af varmblodsrytterene var bjergtaget af Stardust’s charme og kvaliteter og ikke mindst hans enestående fri trav.

Kirsten elsker at fortælle om de Schweiziske Dressurmesterskaber i 2000, hvor Stardust startede i Intermediare I, hvilket var noget af en sensation.

”Da Christine Stückelberger kom ind og så Stardust, flippede hun totalt ud”. Den lille haflinger kunne begejstre selv en olympisk mester – som næppe kunne tro sine egne øjne, og erklærede ” Sikke en dejlig dejlig hest”. Men andre ryttere lavede grin med ”trækhesten” og gjorde deres bedste for at nedgøre den.

Mere irriterende for Kirsten var dog de blandede holdning hos dommerne. ”Nogle var glade for at opleve en så talentfuld og veltrænede haflinger – andre mente ikke at den havde noget at gøre i dressuren” fortæller hun. Hun fortæller, at det ikke var ualmindeligt med op til 40 points forskel på bedømmelsen mellem banedommerne, nogle gange havde der været helt op til 4 points forskel på en enkel øvelse.

I 2005 var Stardust 23 år og stadigt så stærkt gående at han havde 23 vinderplaceringer bag sig indtil han pådrog sig en alvorlig led-skade. Han fik et år fri, hvilket næsten tog livet af ham! Den lille arbejdsnarkoman led meget under mangel på træning, og synes at savne udfordringerne og rampelyset. Han ældedes lynhurtigt, ville ikke spise ordentligt og tabte sig meget.

Kirsten genoptog derfor konkurrenceridningen – og Stardust blomstrede op igen. Han fik sin sidste stævnesæson i 2007 som 25-årig, en alder hvor de fleste konkurrenceheste for længst var døde og borte. Han sluttede på toppen med placering på både distrikts- og landsniveau med over 70%! Dommerne var imponeret over hans vedvarende elasticitet og fantastiske helbred.

Kirsten siger, at Stardust præsterer extraordinært godt, når han lige har bedækket. Med hans sjælden blodlinie og fantastiske præstationer, skule man tro at de tyske og schweiziske avlere stod på nakken af hinanden.

Men selvom Stardust har ZfdP licens (German riding horse breeding association), bliver han desværre ikke brugt særligt meget. De få afkom som han har, hvoraf nogle er ejet af Kisten, har dog arvet deres fars kvaliteter og hans pålidelige karakter. I 2001 og 2003 vandt én af hans efterkommere følskuet ved Menzingen i det centrale Schweiz. Stardust første afkom, hoppen Margin’s Morning Sun er ejet af Kirsten selv og er klar til M-klasser i dressur.

Stardust bliver snart 28 år, og lever en aktiv pensionist tilværelse som holder ham fornøjet og sund. Kirsten rider ham regelmæssigt, og han bliver også brugt som lærehest for nogle af hendes elever. ”Han tager sig utroligt godt af børn – især hans yngste elev, som kun er syv år gammel” fortæller Kirsten. Hendes hingst er trods alderen, 18 års konkurrencebrug, en forfærdelig opvækst og de mange helbredsproblemer stadig en typisk haflinger – godt muskelsat og temmelig fræk.

Ingen som seriøst træner dressur overvejer at købe en haflinger, men Stardust har bevist hvordan gode gangarter, en stærk karakter og et pålideligt sind kan gøre det muligt for en haflinger at nå op på højeste niveau. Hvad vigtigere er, er han et eksempel på hvordan korrekt dressurtræning kan afhjælpe helbredsproblemer og holde en hest sund og rask helt op i en høj alder.

Kirsten, som har skrevet 2 bøger om longering og træning med kapsun, er overbevist om at hvis ikke Stardust var trænet efter de klassiske principper, ville han ikke være blandt os mere – og slet ikke have nået det niveau han gjorde.

For at se mere om Stardust og Kirsten Jung – besøg hendes hjemmeside www.sporthaflinger.ch

Link til engelsk artikel:
http://www.eurodressage.com/news/focus/foc_stardustmargin.html

* Kirsten Jung, ”Reiten – anatomisch richtig und pferdegerecht”, Kosmos Verlag 2007

* Kirsten Jung, “Rückentraining mit dem Kappzaum”, Kosmos Verlag 2009

Photos © Kind permission of Horst Streitferdt/Kosmos Verlag – Katja Paschka

Oversættelse: Marianne Hejlsberg

Hej Alle

Jeg hedder Camilla Toft Nielsen og er 12 år gammel.  Min mor og far Anne-mette og Lars er venner med Hanne og Jørgen Bosack.

De har Haflinger og jeg har redet Hannes Haflingere som hedder Anna og Agena. Det var rigtig sjovt og jeg fik undervisning og fik lov til at starte Anna  til et stævne.

I vores familie kunne vi, efter at have lært Haflingeren at kende, også godt tænke os en. Vi spurgte Hanne om hun ville hjælpe med at finde en og det ville hun gerne. Jeg gik i gang med at søge på nettet og fik besked på at lede efter dem med 100 % renavl. Vi kørte en del rundt og endte til sidst ved Lillian og Troels Dall i Rødekro.

Jeg købte en vallak som hedder Arkibal 3 år.og efter Liz.Alpkogel. Han er let  tilredet, så han har meget at lære. Min mor er en dygtig rytter og Hanne vil også hjælpe mig, så det skal nok blive godt.

2. Januar har jeg været ud at ride på ham for første gang og han var lidt frisk, men han er bare min lille stjerne. Jeg er bare så glad for min hest.

Kærlig hilsen
Camilla T Nielsen

Hvis du gerne vil fortælle om din haflinger, så send din historie til marianne@haflingersport.dk

Her er nogle god råd til, hvordan I får solgt jeres hest hurtigere til en bedre pris:

Det allervigtigste:

BILLEDER UDGØR 80% AF SALGET

Så hvis I undlader billeder, er chancerne for at få solgt også skrumpet med 80%!

Samme haflinger vist på to forskellige billeder. Hvilken sælger bedst?

Hvis I vil præsentere jeres haflinger godt – så start med at få den soigneret. Vask halen og stigl mudderet ud af pelsen. Når man viser et billed af af en tilsmudset haflinger på en fold med hovedet i græsset, har køberen ikke en kinamands chance for at vurdere hesten, og vil 9 ud af 10 gange bladre væk.

Jo flere penge I vil have for hesten – jo bedre er jeres billedmateriale nødt til at være! Når I kommer op over 25.000, er I i benhård konkurrence med alverdens sportsponyer og heste, som virkelig forstå at sælge sig!

SÆLG HESTEN PÅ DENS STYRKER:
I skal kigge ærligt på hvad hestens styrker er – og på hvad I vil sælge den på. Vær også ærlig omkring dens evner og uddannelsesniveau. Man skal kunne dokumentere det man vil sælge sin hest på – ellers mister man køberens tillid. Ikke alle heste kan vise fantastisk form på dressurbanen eller springbanen, men den har med garanti andre gode værdier.

Hvis den fx. er en bundsolid rolig hest, så få taget nogle billeder af den i trafikken, eller endnu bedre – få det på video. Kan man dokumentere at ens hest er rolig når en svinetransport passerer den på en smal vej med 80 km. i timen – så skal det nok tiltrække købere!

Er den super let at læsse, så smid en video på nettet, hvor den bliver læsset. Kan en tre-årig trække den på fold, så vis det!

VIS HESTEN I FULD SKIKKELSE:
Sørg for at vise hesten fra siden i fuld skikkelse. Vis den som ville I til fx. en kåring. Få den til at se kvik og opmærksom ud. Købere vil gerne kunne danne sig et indtryk af hesten i dens helhed – og ikke med mulen i græsset eller bagparten i kameraet.

VIS HESTEN I BEVÆGELSE (trav eller galop):
Det giver køberen et indtryk om dens bevægelser. Hvis den ikke kan vises under rytter, så vis den i longe, fridressur, under løsspringning eller lignende.

Har I mulighed for at lægge en video ud, er det klart at foretrække – mange net-markeder giver mulighed for at tilføje en video til salgsannoncen – ellers kan man uploade den til YouTube og lægge et link hertil i salgsannoncen.

VIS MERITTER OG PLACERINGER:
Hvis hesten har placeret sig til stævner, fået gode kåringsresultater eller har modtaget andre meritter, så skriv det i annoncen. Men vær konkret – det er ikke nok at skrive ”godt kåret” eller ”gør det godt til stævner”. Køberen kan blive mistænkelig og fortolke det som et forsøg på at pynte på noget middelmådigt. Det er langt bedre at være ærlig med hestens præstationer, og indvie køberen i dem, og så lade ham vurdere om det er attraktivt.

KIG PÅ ANDRE SALGSANNONCER:
Prøv at kigge salgsannoncer for andre type heste og ponyer, og se hvad I synes sælger en hest godt. Det er 100% lovligt at lade sig inspirere af andres salgsannoncer og låne deres ideer!

Har I flere gode salgstips – så føj dem bare til – debatten er åben

Haflinger Sport er lige blevet kontaktet af 3 jordbrugsteknologstuderende fra Dalum landbrugsskole i Odense, som er igang med at lave en markedsanalyse rapport. Rapporten skal afdække hvorfor haflingeren ikke er så udbredt i Danmark som hos vores sydlige naboer – og hvordan populariteten kan øges.

Vi synes det er et spændende og relevant emne, og ser frem til noget meget interessant læsning når det er færdigt. Vi vil naturligvis lægge rapporten ud på HS’ hjemmeside, når den ligger klar.

Men det sætter jo klart nogle tanker i gang – og er et emne som vi gerne vil have til debat på haflinger Sports blog.

Hvorfor er der ikke flere haflingere i Danmark – og hvordan får vi flere.

Byd ind – debatten er åben for alle

Vi har fået udarbejdet et nyt site som er langt mere interaktivt end det gamle  – bl.a. med marked og debatforum, som gerne skulle styrke netværket for medlemmerne indbyrdes. Et galleri er også på vej – så medlemmerne kan lægge billeder ud. Vi opfordrer til at deltage i debatter på bloggen om alt der har med haflingeren i sporten at gøre – og vi håber at medlemmerne vil benytte sig af hjemmesiden og bruge den flittigt.

Ikke mindst opfordrer vi avlerne til at melde sig på banen, så vi kan formidle gode sportshaflingere her på sitet – efterspørgslen er der!

Men endnu vigtigere – vi er i gang med at gøre os en masse tanker om hvordan vi kan øge mængden af aktiviteter over hele Danmark.

PT. er Haflinger Sports største svaghed mangel på ressourcer – vi er ganske enkelt for få til at tage os af det hele! Det er vanskeligt for os at arrangere et stævne på fx. Fyn – da vi ikke har lokalkendskab eller kontakter i området, og at det ville kræve flere ressourcer end vi kan afsætte med vores fuldtidsarbejde og øvrige liv.

Derfor er det vigtigt at få flere draget ind i arbejdet.

Én af måderne kan være at lave lokaludvalg i følgende distrikter: Sønder-, Midt- og Nordjylland, Fyn, Syd- og Nordsjælland. Hvert udvalg har egen handlefrihed til at lave arrangementer og stævner og får beholde fx. stævneindtægter. De får egen blog på HS’s hjemmeside hvor de kan kommunikerer uden at skulle igennem en webmaster i HS først. Det vil forhåbentlig gøre at der kommer flere lokalinitiativer som skovture, kurser, foredrag og ikke mindst stævner.

Og her rækker vi hånden ud til medlemmerne – da det er fra dem inititativet skal komme. Det kræver at man er en ildsjæl som aktivt har lyst til at gøre noget for hafingeren, og skabe et haflingerliv i nærområdet.

Men der kan også ligge andre måder at håndtere det på – så hvis du gerne vil byde ind med hvordan HS kan vokse og styrkes – så smid ideerne op nu – så vi kan få startet en debat.

På denne blog kan du kommentere dette indlæg, og vi håber på masser af konstruktive input til hvordan sammen kan gøre det bedre