Bestyrelsen i HSDK har besluttet, at der i år ikke vil være nogen kvalifikationskrav til at starte DM dressur. Eftersom der har været mange aflyste stævner i foråret grundet den Herpes virus, der har floreret, har det været svært for rytterne at kunne nå at kvalificere sig til dette års DM. Derfor mener vi, at det er en fordel at give dispensation fra kvalifikationskravene i år og dermed give flere ryttere mulighed for at starte DM. Vi forventer at have propositionerne færdige ved udgangen af uge 24, så giv den bare gas ude på træningsbanerne indtil da.

I den sammenhæng har vi også valgt, at lade JubilæumsCuppen fortsætte året ud til vores stævner, frem for at slutte den til DM. Der har ganske enkelt været for få stævner i foråret, så vi fortsætter den ved alle vores stævner i år og fejrer vinderen ved Generalforsamlingen i 2019. Det vil give flere medlemmer mulighed for at deltage og samle Jubilæumsmedaljer.

 

-Bestyrelsen